Har du problemer eller spørgsmål vedrørende dit Håndboldpas, kan du altid tage fat i os. Du kan kontakte os døgnet rundt via formularen her på siden.
Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt og indenfor 24 timer på hverdage.
Vi vender tilbage med et svar hurtigs muligt.
Fordi DanskHåndbold bruger Håndboldpasset til at bekræfte, at du er registreret som spiller eller frivillig i en håndboldforening.
Oplysningerne i passet hjælper blandt andet til, at den rigtige spiller kommer på holdkortet, at det bliver lettere at skifte klub, og at du holdes opdateret på, hvad der sker i dansk håndbold.
Det hjælper derudover din klub og DanskHåndbold til at overholde GDPR-lovgivning.
DanskHåndbold vil gerne sikre, at dine data altid er korrekte. Derfor skal du opdatere og bekræfte dine informationer med jævne mellemrum – på den måde aktiveres dit Håndboldpas.
Ved at aktivere dit Håndboldpas og løbende opdatere dine oplysninger sikrer vi, at vi kun gemmer data på aktive håndboldspillere. Hvis du en dag ikke spiller håndbold, behøver vi heller ikke at opbevare dine data længere.
Hvis du har fået tilsendt forskellige Håndboldpas, er det typisk fordi, du er oprettet flere gange i DanskHåndbold turneringssystem. Det kan der være mange årsager til.
Du skal rette alle dine Håndboldpas, så informationerne er korrekte. Det gør os i stand til at samle dine forskellige profiler til én korrekt profil.
Du skal åbne mailen, klikke på linket og derefter klikke på: “Jeg spiller ikke Håndbold længere”.
Årsagen til mailen er, at du på et tidspunkt har spillet håndbold. Derfor er dine data gemt i DanskHåndbold turneringssystem.
Hvis du allerede er meldt ud, men er blevet bedt om at bekræfte dit Håndboldpas, skal du stadig åbne mailen, klikke på linket og derefter klikke på: “Jeg spiller ikke Håndbold længere”.
Du kan selv rette dit navn, din fødselsdag, dit mobilnummer og din email-adresse.
Hvis du er registreret i en forkert klub, kræver det, at en administrator anmoder om at flytte dig til den rigtige klub. Når du trykker på “Rediger oplysninger”, har du mulighed for at angive den korrekte klub, hvorefter en overflyttelse sættes i gang. Det kan tage noget tid inden overflytningen træder i kraft.
Du skal sikre, at informationerne er korrekte. Børn registreres med en forælders kontaktoplysninger, mens fødselsdag og navn skal være barnets.
Er der fejl i registreringen af dine hverv (træner, bestyrelse, m.m.) skal du henvende dig til den eller de klubber hvor du ikke er registreret korrekt.